De mest almindelige gasdetektionsmålemetoder, der anvendes i instrumenter, er beskrevet nedenfor. Vær opmærksom på, at det ikke kun er målemetoder, der skal tages i betragtning, men også placering af faste detektorer, så den mest repræsentative gaskoncentration findes og i hvilket miljø, der skal måles.
Katalytisk forbrænding (brændbare gasser)
Denne målemetode til gasdetektion er baseret på afbrænding af den brændbare gas på en opvarmet ledning, der er specialbehandlet. Når gassen brændes, bliver ledningen endnu varmere, og modstanden ændres. Ændringen i modstand detekteres i et elektrisk kredsløb og vises på en skala.
Egenskaber
- Reagerer på alle brandfarlige gasser.
- Giver kun den "korrekte" aflæsning for en bestemt brændbar gas.
- Kan kun bruges op til 100% LEL.
Elektrokemisk celle (ilt og mange giftige gasser)
Den elektrokemiske oxygencelle består af en anode og en katode, placeret i et elektrolysebad. Der genereres en elektrisk spænding, så længe der er ilt til stede. Spændingen fra sensoren er proportional med iltindholdet.
Egenskaber
- Målecellen er gjort selektiv til kun at måle en bestemt gas, ved at vælge den rigtige elektrolyt og elektrodemateriale.
- Har en bestemt levetid (sammenlignet med et batteri).
NDIR (infrarød måling)
Denne gasdetektion (IR)-målemetode er baseret på absorptionen af infrarød stråling ved specifikke bølgelængder, når den passerer gennem en gasmasse. Typisk måler to infrarøde lyskilder og en IR-lysdetektor intensiteten ved to forskellige bølgelængder, en ved absorption og en ekstern absorption.
Hvis der er en gas til stede mellem kilden og detektoren, vil mængden af stråling, der falder på detektoren er reduceret. Koncentrationen bestemmes ved at sammenligne de relative værdier mellem de to bølgelængder. Dette kaldes en dual beam IR-detektor.
Egenskaber
- Lang levetid.
- Virker uden ilt tilstede.
- Højere indkøbsomkostninger.
LEL och UEL
LEL = nedre eksplosionsgrænse, dvs. koncentrationen af en brændbar gas i luft, under hvilken gasblandingen ikke kan antændes.
UEL = øvre eksplosionsgrænse, dvs. koncentrationen af en brændbar gas i luft, over hvilken gasblandingen ikke kan antændes.